Quinoa kan levere højværdi biomasse

Quinoa er stjerneeksemplet på en biomasse med skjulte værdier

Quinoa er stjerneeksemplet på en biomasse med skjulte værdier. Endda en betydende værdi, hvor et bioraffinaderi kan skabe merværdier på ca. 1,2 milliarder kr. o er 10 år. Quinoaen viser de mange analyse-trin man skal igennem, inden man véd, om et biomasseraffinaderi vil være rentabelt, og inden man kan vurdere hvilken virkning på miljøet og hvilken plads i den cirkulære økonomi, det vil få.

En vurdering af anlægget af et bioraffinaderi indeholder nemlig mange aspekter, dels fordi det er en langtidsvurdering – med et tidsperspektiv på typisk 8-15 år, dels fordi produkterne af nutidens bioraffinering skal kunne afsættes globalt. Quinoaen illustrerer nogle af disse mange betragtninger.

Mængden

Upåagtet af de fleste indledte en fjern, sydamerikansk afgrøde i 2004 en ekspansion, som EU bønder kun kan drømme om. Fra næsten ingenting i 2004 har den holdt gennemsnitlige årlige vækstrater på 25-30 % siden da. I dag har verdensproduktionen passeret 100.000 tons årligt.

De fleste kan nok mene, at dette ikke vedkommer dem, men interesserer man sig for hvor der er uudnyttede værdier i biomasser, og hvor dansk viden om fødevare­teknologi kan sættes ind og veksles til værditilvækst og gevinst, så er det sådanne signaler, vi sidder og monitorerer.

Delmassen

Næste spørgsmål er selvfølgelig om der er gemmer sig værdier i råvaren. Her er første trin bogstaveligt talt at sætte sig på et læs quinoa og følge det fra marken til forbrugeren. Undervejs vil det vise sig, om der er dele af råvaren, som det kan betale sig at kigge nærmere på. I dette tilfælde viste det sig at kliden fra quinoaen blev til en rest-masse i produktionen, uden nogen økonomisk værdi i fødekæden, sådan som fødekæden så ud i udgangssituationen.

Så kom vi så langt, at vi havde lokaliseret en del af biomassen med en acceptabel kostpris. Dette var en nødvendig operation, idet quinoaen i sig selv har en værdi for dyrkeren på omkring 20 kr. pr. kg hvilket normalt er for højt til at ekstraktion og raffinering betaler sig.

Værdien

Så kommer vi til det oplagte spørgsmål: Er der værdier i biomassen (I dette tilfælde i quinoa kliden)? Generelt drejer dette sig om at få bestemt værdi og mængder på protein og olie, plus eventuelle specialprodukter.

I dette tilfælde er special-produktet saponin, der er en lidt ubestemmelig substans med mere end 100 forskellige molekylevarianter og et værdiniveau på fra 5 til 5000 € per kilo.

Både indholdet af protein og saponin indikerede, at hér var der noget at gå efter. Bestemmelsen af omtrent hvor meget værdien er, viste sig at være et studie i sig selv, idet saponin har mange anvendelser og priser.

Fortsætter det?

For at udnytte indholdet af en biomasse, skal man anlægge et mere eller mindre specialiseret raffinaderi. Dette er en langsigtet investering, hvor man er nødt til at komme med et godt gæt på hvordan den relevante verden ser ud de næste 10 år.

Spørgsmål 1: Hvordan udvikler produktionen af quinoa klid sig over de næste 10 år? Hvordan udvikler prisen sig på kliden de næste x år? Store spørgsmål, men skal man investere de 70-80 millioner kroner, som et quinoa klid raffinaderi koster, så er det nødvendigt at kunne besvare disse spørgsmål med nogenlunde sikkerhed. Dette er der ikke tidligere nogen, der har sat sig for, så også her må man selv gøre benarbejdet.

Økologi

Spørgsmålet om økologi kan have afgørende indflydelse på den økonomiske vurdering af en biomasse. Det kan forøge værdien med de måske afgørende 25 %. Her skal vi være opmærksomme på, at vi bevæger os i en global verden, og i en global verden er EU et eksotisk hjørne. Det betyder at økologi i andre dele af verden ikke er det samme som her, nemlig et spørgsmål om EU certificering.

Det viste sig, at der i dyrkningsområderne eksisterede i alt mindst 7 forskellige økologiske standarder (Peruansk, boliviansk, brasiliansk, japansk, US, australsk, EU). Vores opgave var at vurdere hvor stor en mængde af råvaren, der ville kunne certificeres efter US og EU standarder, for derigennem at vurdere hvilken indflydelse den økologiske status ville have på værdien af slutprodukterne på disses hovedmarkeder (USA og EU).

Raffinaderiet

Er der grundlag for at etablere et raffinaderi, så skal teknologien justeres til at være optimal kontra biomassen. Vores teknologi er grundlæggende generisk, men rentabel biomasseudvinding handler om at optimere hver enkel brik i helheden. Justeringerne efterprøves i et pilotanlæg, for næste punkt er økonomiberegningerne, og her er det vigtigt at have konkret viden om hvilke mængder, der vil kunne hentes ud af biomassen af hvilke produkter og i hvilke kvaliteter.

For quinoaen tages der i dimensioneringen af raffinaderiet højde for afdækkede sæsonsvingninger i produktionen. Desuden har vi sat os ind i udviklingen i priser og mængder, og i råvareproducenternes parathed til ekspansion for at kunne bedømme en optimal dimensionering på 5-10 års sigt.

Herefter beregnes drifts-og anlægsøkonomien, ofte på grundlag af flere scenarier mht. placering og udviklinger i mængder af råvaren. For quinoaen kunne det fx overvejes hvor i lokalområdet, raffinaderiet skulle ligge (Peru, Bolivia), eller om det kan placeres i Danmark.

Ovennævnte eksempler

Ovennævnte eksempler er nogle få af de analyser, man skal igennem for at vurdere et biomasseraffinaderis rentabilitet over f.eks. 10 år. Den involverer mange andre betragtninger, f.eks. omkring logistik, CSR, og driftsøkonomi, og så selvfølgelig selve tilpasningen af ekstraktions-og raffineringsprocessen, hvilket sørger for det optimale økonomiske udbytte.

Første gang man udfører processen

Første gang man udfører processen, tager den tid, men i dag har vi systematikken, og kan normalt gennemføre vurderingen og dokumentationen på 3-6 måneder. Det kan lyde omfattende, men er nødvendigt ved en beslutning om en investering i størrelsesordenen 80 mio DKK.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *