Lovgivning

Regulering af genetisk modificerede planter

I Danmark bliver aktiviteter med GM-planterreguleret af en lovgivning, som bygger på en fælles EU-lov (direktiv 90/220/EEG). Formålet med lovgivningen er at beskytte miljøet og menneskers helbred samt at sikre, at der bliver taget etiske hensyn i forbindelse med aktiviteter omkring genetisk modificerede planter. I Danmark er Skov- og Naturstyrelsen den myndighed, der har ansvaret for GM-planter. Aktiviteter med genetisk modificerede planter inddeles i tre områder: Lukket, afgrænset brug (f.eks. dyrkning i drivhus), feltforsøg og markedsføring. Inden en GM-plante bliver godkendt, skal den igennem en risikovurdering, for at mulige miljø- og helbredsrisici kan identificeres.

 

Ny lovgivning oktober 2002

Til oktober 2002 træder en ny fælleseuropæisk lovgivning i kraft, direktiv 2001/18/EG, som erstatter direktiv 90/220/EEG. I det nye direktiv er reglerne for markedsføring ændret, bl.a. i forhold til risikovurdering, overvågning af vækster samt offentlighedens adgang til information.

På verdensplan er der ikke vedtaget fælles regler for genmodificerede planter. Men der arbejdes på retningslinier for grænseoverskridende transport af levende, genmodificerede organismer.

Lovgivning omkring GM-planter i Danmark

Samtlige genmodificerede planter skal igennem en række undersøgelser, før de må dyrkes og sælges i Danmark. Skov- og Naturstyrelsen har det overordnede ansvar for at bedømme, om planten udfra miljø- og sundhedshensyn kan godkendes. Skov- og Naturstyrelsen får hjælp af Danmarks Miljøundersøgelser, Plantedirektoratet og Fødevaredirektoratet til den faglige vurdering af nye GM-planter. Miljøministeren træffer sin afgørelse udfra den samlede faglige vurdering.

Ansvarlige myndigheder i Danmark

Skov- og Naturstyrelsen har det overordnede ansvar for vurderingen af GM-planter. Styrelsen indhenter faglige vurderinger fra Danmarks Miljøundersøgelser, Plantedirektoratet og Fødevaredirektoratet. De faglige vurderinger ligger til grund for, om Skov- og Naturstyrelsen indstiller et nyt produkt til godkendelse hos miljøministeren.

Skov- og Naturstyrelsen
Skov- og Naturstyrelsen har det overordnede ansvar for at indhente de relevante informationer, der ligger til grund for godkendelse af nye genmodificerede planter.

Danmarks Miljøundersøgelser
Danmarks Miljøundersøgelser giver en faglig vurdering af økologiske aspekter ved godkendelse af GM-planter.

Plantedirektoratet
Plantedirektoratet giver en faglig vurdering af landbrugsmæssige aspekter ved godkendelse af GM-planter.

Fødevaredirektoratet
Plantedirektoratet giver en faglig vurdering af sundhedsmæssige aspekter ved godkendelse af GM-planter.

Ny lovgivning omkring GM-planter i EU

Før genetisk modificerede planter kan sættes ud i naturen eller nå frem til forbrugerne i et EU-land, går en lang proces forud. I EU’s kriterier for godkendelse af en GM-plante bliver forsigtighedsprincippet anvendt. Derudover er medlemsstaterne frit stillet til at tage hensyn til nationale, etiske principper, når GM-planter udsættes i miljøet eller markedsføres som eller i et produkt.

Lovgivningen omkring GM-planter globalt

På verdensplan er der ikke vedtaget fælles regler for genmodificerede planter.

Men 29. januar 2000 vedtog ca. 130 lande Cartagena-protokollen om biosikkerhed. Heraf har 80 lande samt EU underskrevet aftalen. Pr. 1. januar 2001 havde dog kun en halv snes lande erklæret den retsligt gyldig. Protokollen træder i kraft, når 50 lande har erklæret den gyldig.

EU har vedtaget Cartagena-protokollen, men har endnu ikke erklæret den gyldig.

Cartagena-protokollens indhold

Formålet med Cartagena-protokollen er at medvirke til en sikker overførsel, behandling og brug af levende, modificerede organismer, som er fremkommet via moderne bioteknologi. Den nationale regulering er overladt til det enkelte land, men protokollen indeholder regler for eksport og import.

Bl.a. slår en såkaldt AIA-procedure fast, at eksportlandet skal stille alle relevante oplysninger til rådighed for importlandet, før genmodificerede organismer kan krydse en landegrænse.

Da Cartagena-protokollen hovedsageligt fokuserer på international grænseoverskridende transport af levende, modificerede organismer, forventes protokollen at få indflydelse på international handel.