Historie og anvendelse

Historie og anvendelse

For 10.000 år siden begyndte mennesket at indsamle frø og selv avle afgrøder.
Efterhånden blev indsamlingen mere målbevidst og rettet mod de planter, som mennesket syntes om – og ikke blev syg af.

Med dette første skridt begyndte menneskets påvirkning af planters genetiske arvemateriale. I det følgende årtusinde skete udvælgelsen stadig mere bevidst.

 
I moderne tid fødte den molekylærbiologiske forskning kundskaben om, hvordan arvemassen mangfoldiggøres og den genetiske information lagres på celleniveau. Dermed var vejen banet for de genmodificerede planter. I dag er det muligt at hente den genetiske informationskode for en bestemt egenskab fra forskellige organismer. Ved at overføre denne genetiske kode til en plante kan vi tilføre planten nye egenskaber.

Gensplejsning – supplement til klassisk forædling

Over hele verden har bønder i generationer mere eller mindre bevidst forsøgt at samle alle gode egenskaber i netop deres afgrøder. Man har gemt og kombineret frø fra ”sorter”, som har givet gode resultater inden for f.eks. smag, afkast eller resistens.

For ca. 500 år siden resulterede inkaindianernes forædlingsarbejde i stamfaderen til den kartoffel, vi har på middagsbordet i dag. I slutningen af 1800-tallet begyndte man at forstå, hvordan visse eftertragtede egenskaber blev nedarvet mellem generationerne. Planter med gode egenskaber blev valgt ud, krydset og derefter udsat for endnu en udvælgelse. ”Det bedste udvalg” blev kommercielt tilgængeligt, og dermed var den moderne planteforædling født.

Planteforædling er af stor betydning for verdens fødevareproduktion. Derfor blev Nobels fredspris i 1970 givet til Norman E. Borlaug for hans bidrag til verdensfreden via forædling af en hvedetype med et højt udbytte. Borlaugs hvede har gjort det muligt at dyrke højproduktiv hvede i subtropiske egne.

I dag er vi kommet endnu et skridt videre i udviklingen. Genteknologien, hvor man isolerer og overfører enkelte gener, har givet planteforædlingen et helt nyt og effektivt værktøj. Dette værktøj kan planteforædleren anvende, hvis det ikke med traditionelle forædlingsmetoder lykkes at fremstille en plante med de ønskede egenskaber.

Arvelighed og DNA

I midten af 1800-tallet gjorde den østrigske munk Gregor Mendel en vigtig iagttagelse, som fik stor betydning for den daværende opfattelse af vores biologiske arv. Mendels forsøg med ærteplanter ledte ham nemlig ind på spørgsmålet om arvelighed i naturen. Det var et så stort og afgørende skridt, at Mendel i dag bliver betragtet som grundlæggeren af den videnskab, der kaldes genetik.

Godt hundrede år senere løste amerikaneren James Watson og englænderen Francis Crick arvelighedens store gåde. I 1953 præsenterede Watson og Crick en tredimensionel molekylmodel af cellernes arvemasse, DNA, og ved hjælp af denne molekylmodel beskrev de, hvordan arvemassen kunne mangfoldiggøres på celleniveau. Modellen viste også, hvordan den genetiske information kunne lagres i molekylet. Watson og Cricks opdagelse bliver betragtet som grundlaget for nutidens bioteknologi.

De første GM-produkter fra planter

I 1973 lykkedes det for første gang de amerikanske forskere Stanley Cohen og Herbert Boyer at splejse en specifik del af et DNA-molekyle ind i en anden organisme. Cohen og Boyer blev dermed ophavsmændene til den første genetisk modificerede organisme skabt af mennesker. Ti år senere kom så de første planter, der var udviklet via bioteknologien.

I 1994 blev de første genmodificerede tomater introduceret i de amerikanske dagligvarekæder. Mange opfattede dem som mere velsmagende end deres forgængere – de traditionelt dyrkede tomater. Senere kom genmodificerede sojabønner ud på markerne, og som tiden gik, fulgte endnu flere afgrøder efter.

I øjeblikket findes en række planter og afgrøder, som er udviklet på bioteknologisk vis.

Hvad er genmodificering?

Genmodificering betyder ændring af generne. Man kan ændre på en organismes egenskaber enten ved at indsætte gener eller ved at sikre, at gener ikke kommer til udtryk. Begge dele kaldes genmodificering eller gensplejsning.

Når man ændrer en organismes gener, ændrer man dens arveanlæg og i visse tilfælde dens egenskaber. Det er nemlig generne, som indirekte bestemmer organismens biologiske egenskaber. F.eks. bestemmer en plantes gener, om den – hvis den får tilstrækkeligt med sol, næring osv. – bliver høj eller lav, og om den bærer mange eller få frugter og blomster.

Genteknologi kan gøre det muligt at tage en ønsket egenskab fra én plante og overføre den til en anden plante. Man kan f.eks. tage gener, som bestemmer, at en given planteart har et højt indhold af vitamin C og overføre dem til en anden planteart og på den måde forhøje modtagerplantens indhold af vitamin C.

Genteknologi gør det også muligt at overføre gener – og dermed egenskaber – mellem organismer, der ikke kan parre sig i naturen.

Hvad kan man bruge bioteknologi til?

Bioteknologiske metoder kan ses som nyt redskab til det forædlingsarbejde, som mennesket har beskæftiget sig med i århundreder.

Bioteknologien gør det i dag muligt at ændre planters genetiske sammensætning og på den måde tilføre afgrøder nyttige egenskaber eller forbedre eksisterende egenskaber. Man kan f.eks. forbedre planternes dyrkningsegenskaber ved at gøre dem modstandsdygtige over for insektangreb eller ved at gøre dem i stand til at tåle bestemte sprøjtemidler. Man kan også bruge genteknologi til at give afgrøderne bedre smag, længere holdbarhed eller et højere vitaminindhold.

Hvor dyrkes genmodificerede afgrøder?

Fire lande ­– USA, Argentina, Canada og Kina – står for 99% af verdens samlede mængde af genmodificerede afgrøder. Her dyrkes samlet over 50 millioner hektar med genmodificerede afgrøder, svarende til et område på størrelse med Sverige og Danmark til sammen.

Spanien er det land i EU, hvor der i år 2000 blev dyrket det største areal med genmodificerede afgrøder. I Spanien dyrkes 18.000 hektar, hvilket svarer til et område, der er lidt større end Rømø.