Forbruger

Der findes ikke et generelt svar på, hvad forbrugerne kan forvente sig af de nye, genmodificerede afgrøder. Nytten, lige som en eventuel risiko, afhænger af hvilken egenskab, afgrøden får tilført. Inden for sundhedsområdet bliver der allerede i dag udviklet fødevarer med et mere fornuftigt indhold af fedt, bedre sammensætning af stivelse og øget indhold af vitaminer. Også fødevareallergikere kan på længere sigt forvente sig meget af den nye teknologi. Men på trods af disse visioner er der en udbredt skepsis blandt mange forbrugere over for genteknologien.

Produkter på markedet

De første produkter baseret på genmodificerede afgrøder blev introduceret i USA i midten af 1990’erne. Det var soja, majs, tomater, kartofler, raps og bomuld. I dag er endnu flere afgrøder blevet godkendt: cikoriesalat, hør, papaja, ris, squash, sukkerroer, tobak og hvede.

De nye sorter erobrede hurtigt store markedsandele i USA. Både fordi sorterne gav landmændene en række fordele, og fordi de produkter, der var på markedet, ikke gav anledning til omfattende tvivl eller tøven. Hvad angår soja, er snart 70% af arealet i USA dyrket med genmodificerede sorter, og også dyrkningen af genmodificerede majs fylder nu store arealer.

Billigere produkter?

Genmodificerede afgrøder har ofte en positiv økonomisk effekt for landbruget. Erfaringer fra traditionel planteforædling peger på, at et øget afkast, lavere produktionsomkostninger og dermed en større fortjeneste for landbruget på længere sigt også vil betyde lavere priser for forbrugerne.

Opgørelser peger på, at forbrugerne allerede i dag har opnået en vis fordel ved genteknologien. Ifølge en amerikansk undersøgelse gav den amerikanske høst af Bt-bomuld i 1997 en samlet fortjeneste på i alt 190 mio. dollar i forhold til en traditionel bomuldshøst. De 13 mio. dollar (7%) kom rent prismæssigt forbrugerne til gode. For den genmodificerede sojabønne kom 42 mio. dollar (4%) forbrugerne til gode ud af en samlet fortjeneste på næsten 1 mia. dollar.

Sundhed, fødevaresikkerhed og mærkning

De direkte fordele, forbrugerne i første omgang kan opnå med genteknologien, er de sundhedsmæssige. Genteknologien gør det muligt at ændre næringssammensætningen i forskellige fødevarer. F.eks. kan fedtsyresammensætningen i raps ændres, så mængden af den sunde Omega-3 fedtsyre bliver forøget. På den måde kan man producere en mere  sund margarine.

Ved at forandre stivelsessammensætningen i en række fødevarer kan mennesket opnå en mere jævn blodsukkerkurve, altså et mere konstant niveau af de kulhydrater (primært druesukker), som findes i blodet. Det vil betyde, at vi føler os mætte længere tid efter måltidet. Det bliver også undersøgt, om en sådan forandring vil kunne betyde færre tilfælde af diabetes. Sammensætningen og indholdet af forskellige vitaminer kan også ændres bedst muligt, så kosten bliver optimal. Det er desuden muligt at modificere kartofler, så de opsuger mindre fedt under fritering.

Den majsborer-resistente Bt-majs (se Resistens giver et mere sikkert høstudbytte) har allerede vist sig at bidrage til bedre fødevaresikkerhed ved at indeholde lavere værdier af svampegifte end tilsvarende ikke-genmodificerede majs. Færre insektangreb betyder færre svampeangreb, hvilket i sidste instans giver et lavere indhold af svampegifte i majsen.

Genmodificering giver også mulighed for at ”slukke” for produktionen af bestemte stoffer i en afgrøde, og derfor bliver der også forsket i at udvikle fødevarer uden de stoffer, som giver anledning til fødevareallergi.

Læs mere her.

Forbrugernes syn på produkter fra genmodificerede afgrøder

En stor gruppe af forbrugerne er utrygge ved produkter, som kommer fra genmodificerede organismer. Ifølge en del forbrugerorganisationer er der slet ikke et behov blandt forbrugerne for at kunne købe genmodificerede afgrøder og fødevarer.

Ifølge en undersøgelse fra Europabarometeret (The European and Biotechnology) opfatter 50% af europæerne GM-produkter som en potentiel risiko. I USA er det derimod kun 2% af forbrugerne, som vurderer, at GM-fødevarer udgør en specielt sundhedsmæssig risiko.