FAQ – spørgsmål og svar

Hvad betyder GMO?

GMO står for Genetisk Modificeret Organisme. Det kan f.eks. være en plante eller bakterie, hvis arveanlæg er blevet ændret ved hjælp af genteknologi.

Hvordan gensplejser man?

At gensplejse vil sige, at man isolerer enkelte gener og derefter overfører dem til en celles arvemateriale. Det er en kompliceret proces.

Kan man se på maden, om den stammer fra GMO?

Nej, du kan ikke se, om maden har ingredienser, der stammer fra gensplejsede organismer. Men du kan se på fødevarens emballage, om den indeholder mere end 1% gensplejsede dele. Fødevarer med ingredienser, hvor mere end 1% kommer fra en genmodificeret organisme, skal mærkes ifølge loven.

Kan gensplejset mad påvirke menneskets arveanlæg?

Nej. Når mennesker spiser mad, der kommer fra en gensplejset plante, bliver generne spaltet i små dele, inden de bliver optaget i fordøjelseskanalen. Vi optager maden på samme måde, hvad enten den kommer fra en genmodificeret organisme eller ej.

Kan GMO spredes til grundvandet?

For det første er det vigtigt at tænke på, at GMO står for Genetisk Modificeret Organisme. Når der er tale om problemer med forurening af grundvandet, er det kemiske stoffer, som diskuteres, ikke organismer. Tværtimod kan genteknologi bidrage til at mindske risikoen for forurening i grundvandet. Nye egenskaber tilført ved hjælp af genteknologi kan medvirke til at mindske eller forandre landbrugets anvendelse af bekæmpelsesmiddel med mindre forureningsrisiko til følge.

Kan jeg selv undersøge, om der er GMO i min mad?

Ja, ved at læse informationen på emballagen får du at vide, om nogen af råvarerne i produktet indeholder mere end 1% råvare af GMO oprindelse. Om mærkningsreglerne bliver efterlevet, kontrolleres regelmæssigt af blandt andet Skov- og Naturstyrelsen.

Kan jeg blive allergisk over for GMO?

Generelt set bliver man ikke allergisk mod genmodificerede organismer. En allergisk reaktion er en overreaktion fra kroppens immunforsvar på et protein (som dannes i organismen på grundlag af information, der findes ”kodet” i et gen). Tilfører man en organisme et nyt gen, findes der derfor en potentiel risiko for, at den genmodificerede organisme giver ophav til en allergisk reaktion. Derfor er dette en af de effekter, som overvåges særligt nøje, når en GMO skal godkendes til markedsføring. Inden en afgrøde godkendes til kommerciel dyrkning, testes den for allergenicitet.

Kan mad af gensplejset oprindelse betyde, at jeg får antibiotika-resistente børn?

Som mennesker er vi mere resistente mod et bestemt stof end de bakterier, vi vil bekæmpe. Dette stof kan derfor anvendes som et antibiotikum. Med andre ord er både vi og vores børn allerede antibiotika-resistente! Problemet med antibiotika-resistens hos sygdomsfremkaldende bakterier er dog et alvorligt og voksende problem. Det skyldes blandt andet overforbrug og fejlanvendelse af antibiotika til både mennesker og dyr. Resistensen opstår spontant blandt bakterier og spredes relativt let mellem forskellige bakterier. I nogle tilfælde sker det endda mellem bakterier af forskellige arter. Det er derfor ikke så mærkeligt, at der er opstået en debat om de gener i forbindelse med antibiotika-resistens, der i nogle tilfælde anvendes i genmodificeringsprocessen hos GM-planter.

Det omdiskuterede er den potentielle risiko for overførsel af disse antibiotika-resistensgener til sygdomsfremkaldende bakterier i mave- og tarmkanalen hos mennesker og dyr. Hidtil har man dog ikke kunnet konstatere overførsel af gener fra planter til bakterier i mave- og tarmkanalen. Skulle dette alligevel indtræffe, er antibiotika-resistensgenerne, som anvendes i planten, tilpasset til at fungere i planter. Dette skulle gøre, at den ved en overførsel til en bakterie ville komme til at fungere meget dårligt. Hvis antibiotikaresistens-genet trods alt skulle komme til at fungere i sygdomsfremkaldende bakterier, er det vigtigt at bedømme, hvordan dette ville påvirke behandlingen af bakterielle sygdomme blandt mennesker og dyr. Det vil sige, at findes antibiotika-resistensen allerede blandt bakterier i menneskers og dyrs mave- og tarmkanaler? Kan den overførte antibiotika-resistens vanskeliggøre behandlingen eller ej?

Kan det være farligt at spise mad med gener i?

Nej, det er ikke farligt at spise mad med gener i. Der er gener i alle planter og dyr – både de gensplejsede og de ikke-gensplejsede. Mennesker har således altid spist gener. Gener består af naturlige næringsstoffer, blandt andet en sukkerart, der fordøjes af kroppen og bliver til energi.

Har jeg som forbruger nogen direkte fordele af GMO?

Eventuelle fordele afhænger af, hvilken egenskab som tilføres ved hjælp af genteknologi. Allerede i dag udnytter vi, og drager fordel af, genteknologien, idet vi anvender stoffer, der er fremstillet af GMO. En række enzymer, som vi anvender til daglig, f.eks. i vaskemiddel, er dannet af genmodificerede organismer. Væksthormoner og insulin er andre kendte eksempler på stoffer, der allerede i dag produceres af GMO. Genmodificerede afgrøder kan give dig fødevarer af bedre kvalitet for færre penge.

Hvorfor satser man på genmodificering af afgrøder, når forbrugernes interesse i stedet retter sig mod økologisk dyrkning?

GM-afgrøder og økologisk dyrkning behøver ikke at indebære et modsætningsforhold. Genmodificerede afgrøder kan dyrkes i samme dyrkningssystem, som anvendes i økologisk dyrkning. Men økologiske producenter tillader ikke, at GM-sorter anvendes i økologisk produktion.

Findes der genmodificerede fødevarer i danske butikker i dag?

Både ja og nej. Ifølge gældende lovgivning skal alle fødevarer, som indeholder mere end 1% GM-soja eller GM-majs, være mærkede. Sådanne produkter markedsføres ikke af dagligvarehandlen i dag (vinter 2001-2002). På butikshylderne findes dog fødevarer, som indeholder spor af råvarer fra GM-soja eller GM-majs. Det gælder primært for produkter, der indeholder sojaprotein.

Gener kan ved hjælp af genteknologi overføres fra dyr til planter. Men hvad får vi så på tallerknen? Animalsk eller vegetabilsk mad?

Egentlig er det forkert at tænke i billeder af, at der findes specielle ”dyregener” og specielle ”plantegener”. Et gen er et biologisk ”informationsdokument”. Dyr og planter har mange gener til fælles. Forskellen på genniveau er langt mindre, end mange tror. Genmodificering ændrer kun en del af levnedsmidlets natur. Når man gensplejser, flytter man kun et enkelt eller ganske få gener, mens 99,9% af arvematerialet forbliver uændret. Derfor kan gensplejsning ikke få en fødevare til at skifte fra plante- til dyreriget.

Et ofte fremført argument for at retfærdiggøre GM-afgrøder er, at de kan redde ulandene fra hungersnød. Hvordan kan det lade sig gøre?

GM-afgrøderne kommer ikke til at redde ulandene fra sult alene. Men de kan bidrage til at løse visse problemer, hvor andre teknikker mislykkes. For at mindske sulten kræves en lang række globale forandringer. Bedre fordeling af ressourcer, færre krige og mindsket jorderosion er nogle få eksempler på forandringer, som kan mindske sulten. Genteknologi kan hjælpe til som en brik i det puslespil, der skal komme sulten til livs.
Læs også artiklen: “Tørkeresistens-gen opdaget”

Er den teknik, der benyttes til genmodificering af planter, identisk med den teknik, man benytter, når det drejer sig om dyr og mennesker?

Ja. De overordnede principper er de samme. Man “klipper og klistrer” gener på samme måde, uanset om genet kommer fra planter, dyr eller mennesker. Derimod er de tekniske problemer og frem for alt de etiske spørgsmål af betydeligt større dimensioner. Et ”ja” til genmodificerede afgrøder indebærer selvfølgelig ikke et ”ja” til anden udnyttelse af teknologien.

USA ligger i spidsen, når det gælder ”genmodificerede madvarer” og ”GMO-forskning”. Hvad bremser den kommercielle genteknologi i Danmark?

Svaret skal hovedsageligt findes på europæisk niveau. At udviklingen bliver trukket i langdrag skyldes, at det har været svært at opnå politisk accept blandt alle unionens lande. Der eksisterer en lovpakke, der skulle regulere den nye genteknologi, men indtil videre er det ikke alle EU-landene, som har skrevet under. Efter stemningen i dag at dømme tager det sin tid, inden man bliver enige. En anden faktor, der bremser kommercialiseringen af genmodificerede afgrøder, er forbrugernes tvivl.

Findes der en myndighed, som overvåger udviklingen af gensplejsning?

Genmodificerede organismer skal godkendes i alle faser – fra de første laboratorieforsøg over forsøgsudsætninger på marken og til den endelige markedsføring. I Danmark vurderes ansøgninger om forsøgsudsætninger af Skov- og Naturstyrelsen. Plantedirektoratet, Veterinær- og Fødevaredirektoratet og Danmarks Miljøundersøgelser fungerer som faglige rådgivere for Skov- og Naturstyrelsen. Endvidere høres en række forskningsinstitutioner, myndigheder og interesseorganisationer. Det er miljøministeren, som træffer den endelige afgørelse om forsøgsudsætninger, mens ansøgninger om markedsføring skal behandles i hele EU.

Prøver biotek-industrien ikke at “lege Gud”? Er det ikke forkert at foretage indgreb i naturen?

Det er en filosofisk eller teknologisk problemstilling, som kræver en lang diskussion. Der findes ikke et definitivt svar på spørgsmålet. Det svar, som man giver, ville afspejle den adspurgtes moralske og etiske standpunkter.

Hvad med langsigtede effekter af fødevarer, der er udviklet ved hjælp af bioteknologi?

Den videnskabelige konsensus er, at risikoen ved at spise fødevarer af genteknologisk oprindelse er den samme som risikoen ved at spise andre fødevarer. Videnskaben har vist, at GM-fødevarer er lige så sikre at spise som de tilsvarende ikke-modificerede fødevarer. Problemet er, at det ikke er muligt at bevise ufarlighed, uanset hvad det handler om, og uanset hvilken ny teknik, der skal bedømmes. Det er dog vigtigt, at både biotek-industrien og myndighederne overvåger og kontrollerer effekterne. Både hvad angår nytte og eventuel skade af de nye, genmodificerede planter.

Hvorfor er patenter nødvendige på bioteknologi-området?

Patenter giver et incitament til innovation. Uden den økonomiske sikkerhed, som patenterne giver, ville industrien og andre opfindere ikke være interesserede i at offentliggøre sin opfindelser. De ville ikke investere tid og penge i forskning og udvikling. En af årsagerne til, at patenter blev indført, var, at opfindere skulle turde offentliggøre sine opfindelser. Hvis opfindelser tidligt offentliggøres, kan andre udnytte dem – mod licensafgift – og skabe egne opfindelser, som de kan tage patent på. Dette gælder inden for bioteknologi såvel som på andre teknologiske områder.